Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Fastelavn: 

Hvert år holder vi fastelavn i Børnehuset. Her kan både børn og personale være klædt ud. Vi slår katten af tønden i både vuggestuen og på hver af de to børnehavestuer. Vuggestuens tønde er af pap og børnehavens tønder er trætønder. 

I 2025 holder vi fastelavn fredag d. 28. februar

 

Blomsterdag:

En uge i maj holder vi blomsterdag/uge. Hver barn kan have en blomst eller en plante med hjemmefra, som vi planter og vander sammen med børnene. Aktiviteten strækker sig over en uge, så børnene er med til at forberede dagen med at lave opslag til forældre, indkøbe jord og indsamle krukker (eller andet der kan plantes i) og hvad vi ellers kan finde på. 

 

Sommerfest:

Til sommerfesten har de forskellige stuer sørget for nogle forskellige aktiviteter som man kan prøve i løbet af dagen. Hver familie tager noget mad med til en fælles buffet, og vi spiser fælles aftensmad nede i institutionen.

I år 2025 holder vi sommerfest onsdag d. 4. juni 

 

Halloween:

Vi holder halloween i børnehaven, hvor børn og personale kan komme udklædt. Hver stue laver en aktivitet som kan være hule, forhindringsbane eller andet sjovt. Til frokost får vi græskarsuppe.

I år 2025 holder vi halloween fredag d. 31. oktober

 

Julehygge med forældrene:

En eftermiddag i december inviterer vi forældre til æbleskiver og juleklip. Vi laver julepynt til et fælles juletræ, som pynter i institutionen op til jul. De ældste børn går Luciaoptog.

 

Julefrokost:

Børn og personale pynter op, dækker bord og spiser rugbrød med forskelligt pålæg til frokost - både lunt og koldt. Man er meget velkommen til at komme festklædt.